Scooteren, service og motor.

Internetsalg:

Log ind her
Bliv bruger her
Internethandel
Til forsiden

Enkelt-ords søgning:




Gratis ting:

Mp3 ringetoner

  internet-salg.dk/mobil
internet-salg.dk til mobil



Artikler:

Arbejde hjemmefra
LCD eller plasma tv
Luftrensere
Brugte møbler
Keramik, stentøj, raku
Om scooteren
Din artikel her?

køb og salg scooter
Se annoncer om scootere her

Nye og brugte scootere har afløst knallerten.

Der er ikke så mange knallerter tilbage på de danske veje (og cykelstier). Det kan have noget at gøre med at knallertlovgivningen blev ændret flere gange i halvfjerdserne. Disse ændringer betød bl.a. at 3- og 4-gears knallerter udgik i slutningen af dette årti. Der måtte herefter kun sælges knallerter med maximalt 2 gear i motoren. Problemerne skyldtes selvfølgelig at mange knallerter blev ændret, så de kunne kører rigtig stærkt. Fartgrænsen var dengang som nu, 30 km/t. Knallerten blev derfor også nem at udkonkurrere for de kinesiske scootere, som blev introduceret i løbet af halvfemserne, i forbindelse med gennemførelse af et EU-direktiv. Fra dette tidspunkt var der to "typer" knallerter: Den registreringspligtige knallert (45-knallerten) og den ikke-registreringspligtige knallert. Senere blev der også indført registreringspligt for 30 km/t-knallerten. For at gøre det hele lidt mere pudsigt, så er det således, at mange scootermodeller kan fås både som 45-knallert eller 30-knallert. Reelt set er der tale om det samme produkt, blot med den forskel, at 30-knallerten har nogle finurlige begrænsninger af hastigheden i og omkring motoren. Udtrykket "knallert" er givetvis misvisende i denne sammenhæng, men bruges stadigvæk i lovgivningen.

Scooteren har automatgear.

Hvad enten du tænker på køb eller salg af en brugt eller ny scooter, så er det følgende nok interessant for dig. Det er navnlig godt at vide lidt om de basale ting på en scooters motor og transmission hvis man selv vil udføre motor service og service på gear og kobling. En typisk scooter drives af en en-cylindret 50 ccm motor som er luftkølet af en blæser. Den kan enten være af to-takts typen eller fire-takts typen. Motoren er koblet til et trinløst gear direkte fra sin krumtapaksel. Det trinløse gear, ofte benævnt variomatic, arbejder ved hjælp af centrifugalkraften som skabes ved krumtappens omdrejninger. Et antal cylinderformede ruller placeret i en indkapsling bevæges udad ved høje omdrejninger og trykkes indad ved lave omdrejninger og skubber derved den ene side af indkapslingen frem og tilbage. Denne ene side af indkapslingen er i direkte kontakt med en drivrem som ved bevægelsen for en større eller mindre cirkel at bevæge sig på. Dette modsvares af en tilsvarende ændring af den bagerste udveksling. Derved skabes et trinløst gear. I dette system er det typisk remmen der bliver slidt. Når den knækker kan scooteren ikke køre videre. Udskiftning af drivremmen er ikke en voldsom stor opgave. Det eneste problem kan være modhold ved afmontering af den møtrik som fastholder startertandkrans og rulleindkapslingen på krumtapakslen. Brug altid en rem med oprindelige mål. Også ruller og indkapslingen bliver slidt. Når en del af varioen bliver slidt er det klogeste at udskifte alle de tilstødende dele. Rullerne kan man godt skifte separat, blot man udskifter dem alle. Den bagerste del af transmissionen består af to indkapslinger eller skåle hvor imellem drivremmen løber. Disse skåle er udsat for et konstant fjederpres hvorved de kan reagere på ændringer i centrifugaludvekslingen i den forreste del af transmissionen ( eller varioen). Hele denne mekanik er anbragt inden i en centrifugalkobling. Koblingen "slår sine arme ud" når remmen drejer denne rundt og derved etableres forbindelsen til baghjulet. Selve koblingen har en god lang levetid under normale forhold. Det samme gælder for de bagerste remskåle.
Hvis man vil købe (eller sælge) en brugt scooter er det interessant at vide noget om disse deles tilstand. Du kan ikke besigtige dem udefra. Varioen er dækket af et solidt skjold, som også sikre en vis køling af de roterende dele gennem luftsluser. Dette skjold skal først afmonteres.

Scooterens motor.

Scooteren har typisk en lille motor med en slagvolumen på 50 kubikcentimeter. Alligevel kan det sagtens lade sig gøre at køre 20-25.000 km uden de store problemer med en sådan motor. Det kræver bare den rigtige service og vedligholdelse, hvilket primært betyder korrekt olieskift hvis det er en 4-takts scootermotor og korrekt olieblanding i benzinen hvis det er en 2-takts scootermotor. Desuden er det altid godt at holde en rent luftfilter. Derved forbedre man oliens levetid og smøreevne. En 4 takts motor har 2 ventiler i topstykket. Disse kan kræve justering for at undgå problemer, men justering blot for justeringens skyld er ikke nødvendig. Ofte kan man "lytte" sig til om ventilerne står rigtigt eller forkert. En skarp og tydelig metallisk klik-lyd er det man skal lytte efter. Har du ikke "øre" for den slags, så spørg en fagmand. For den fingerfærdige er ventiljustering ikke nogen uoverkommelig opgave. Scooterens instruktionsbog angiver spillerummet i ventilerne. Ellers er dette noget der skal klares på et værksted. Ventilerne drives af en knastaksel som er forbundet med en kæde til krumtappen. Selve kæden er ikke umiddelbart et problem, medmindre motoren har været kørt med for lidt eller for gammel olie.
Faktisk kan disse små motorer køre rigitg mange kilometer. En årsag hertil er nok også at der er tale om den samme motorkonstruktion som har opnået en vis finpudsning i produktion og konstruktion. De fleste 4 takts scootermotorer bygger på en motor udviklet af Honda. Og Honda er jo kendt for mange produkter på området for to-hjulede.
Oplever du uforklarlige motorstop på din scooter kan årsagen være (kondens)vand i benzinen, snavs i karburator, dårligt tændrør(kan faktisk godt være defekt uden at du kan se det udefra), forkert ventilindstilling, defekt CDI (kan kun efterprøves ved udelukkelse af andre fejl eller ved at afprøve CDI'en på en anden tilsvarende scooter eller ved at montere en anden), defekt tændspole, fejl ved tændingslås eller dårlig stelforbindelse. Der findes selvfølgelig mulighed for andre fejl men de nævnte er de mest almindelige på en brugt scooter.

Artiklen opdateres jævnligt.

Artikler om køb og salg Artikler og tekster kan sendes her. Alle publicerede artikler kan indeholde link til forfatterens hjemmeside.

Sidst ændret (Last Modified) 19. september 2016 .
internet-salg.dk påtager sig ikke ansvar for indhold i annoncer.
I intet tilfælde gør internet-salg.dk krav på ejendomsret til noget indhold publiceret på disse sider af en annoncør.
Kontakt-email: info(at)internet-salg.dk   |   internet-salg.dk   2014